19. jan. 2013

De første køb

Strik fra Second Female (str. xsmall), bælte fra Bæltekompagniet (købt i You-Who), Peace-ring købt i Bahne (str. small)
- Fotograf: HJ

Så er sandhedens time kommet; afsløringen af Januarudsalgstingene! Her er de første ting; en striksweater, et bælte og en ring. 

Sweateren er en xsmall, men fordi "oversize"-fænomenet stadig er aktuelt, så er den faktisk (meget) for stor. Men så må PRESMA jo bruge den som strikkjole. Udover at ærmerne skal rulles 10-dobbelt op, så passer den faktisk som fod i hose (eller... krop og overdel?) som kjole. Dét trick bliver man også nødt til at bruge nogen gange; at købe tøj, som i praksis egentligt er for stort, men som kan bruges som noget andet (hvis man er lidt fantasifuld).    

Det brune læderbælte er jeg personligt helt vild med! Det passer virkelig godt ind i min fantasi om at kunne få en komplet garderobe fyldt med boheme-inspireret tøj. Selvom det lugter af brugt landbrugsdyr (en lugt, som giver mig konstant dårlig samvittighed), så passer det fantastisk sammen med den hvide kjole (+ at jeg får væsentlig større bryster ved at spænde bæltet rundt lige under dem! Greeeat!) To ting, som bare er kanongode køb!

Ringen derimod er nok et fyldkøb. Jeg elsker den (mest på grund af det faktum, at jeg rent faktisk kan passe den!), men let's face it; du mangler jo ikke ligefrem smykker, Amalie... (- JO, JEG GØR!...)

Se med igen i morgen, hvis I vil se endnu flere Januarudsalgskøb!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for kommentaren!
- Og kom snart igen <3